De monotone mennesker med klovnenæser

Som kunstmaler lader jeg mig inspirere af de ting jeg ser.
Tanken om "De monotone mennesker" opstod efter at have betragtet et par figurer i sten. Monotone i deres udtryk og dog så sigende. Figurerne havde røde næser, der gjorde deres udtryk helt menneskelige og varme.

Oliemalerierne begyndte at forme sig i mit hoved så tydeligt, at da jeg fik lærrederne foran mig, var jeg ikke i tvivl om hvordan billederne skulle være.
Billeder af mennesker: ensartede, kedelige, monotone, og dog billeder der sætter nysgerrigheden i gang om hvilke tanker, der går gennem disse menneskers hoveder.

Jeg har forsøgt at udtrykke mine tanker på lærrederne med forskellige gråtonede baggrunde og monotone mennesker, der virker levende karakteriseret ved deres røde næser. (Som klovnen, der må le og gøre andre glade, selv om han helst vil græde, skælde ud eller blot være i fred.)

Kunstner Kurt Hansen igang med det første billede i serien.

Oliemalerierne i serien "De monotone mennesker" er 80 x 100 cm, og mit mål er at lave en serie på10 billeder i alt.

Se de originale billeder

Jeg forstår dig!

Er det rigtigt?

Tør, tør ikke?